Seriøs træningslejer med oplevelser ud over det sædvanlige.
På trods af en dårlig vejrudsigt mødte der 16 jollesejlere og 20 pårørende op til Windkids træningslejer i Ålborg. Det viste sig at vejrguderne var venligt stemt, for vejret var bedst muligt ved alle tre træningspas. Regnen og kulingen ventede til alle sejlerne var på land.
Der var tale om særdeles seriøs træning, som blev afsluttet med en personlig feedback til sejlerne.
Der var 4 trænerbåde, så der var ikke mulighed for at gemme sig. Udbyttet for de enkelte sejlere var helt i top. Måske det bedste jeg endnu har set.
Lørdag aften blev der undervist i hvad der sker med kroppen når vi fryser, og hvad vi kan gøre ved det.
Der var også et kursus i bolsjekogning.
Hen omkring sengetid gik det hele fuldstændigt amok, da det væltede ind med uhyggelige trolde, modige riddere og smukke prinsesser. Efter et meget dramatisk rollespil, hvor heltene døde og troldene bortførte prinsesserne, fik børnene selv lov til at prøve riddernes våben på hinanden.
Alt i alt var det en weekend med maximalt udbytte for minimal pris.
På vej hjem i bilen var ungerne ekstremt positive selvom de var meget trætte.
Vi glæder os til næste gang.
Hilsen
Adrenalina Kim
Far til Andreas og Katrine
|